Hvem ér CoBoBo ?

 I den faktuelle verden:

Mit navn

Connie Boe Boss

Mit fødselsår

1963

Min by

Roskilde

 

 

Min uddannelse

Bachelor i Dansk
Københavns Universitet 1985  

Kandidat i Psykologi (Cand.Psych.)
Københavns Universitet 1993  

Autodidakt billedkunstner

 

 I den mentale verden:

 

Min motivation til at male er, at jeg altid har oplevet at jeg har en mission her i livet.
En bestemmelse. 

Mit ønske er at skabe malerier, der udtrykker tilværelsens dobbeltsidighed - det onde og det gode, det smukke og det hæslige - og som kan vække tanker og følelser i andre mennesker af eksistentiel karakter.

Min egen indre verden er overfyldt med tanker og stemninger, som for mig synes vigtige, og som jeg gerne vil give videre. Jeg er et meget mentalt og analyserende menneske, som altid har hovedet fuldt af refleksioner over stort og småt. En grubler. Jeg har samtidig et intenst følelsesliv, der giver malerierne saft og kraft.

Mine værdier er i kunstnerisk sammenhæng at skabe både skønhed, gru og grin som påvirker mennesker til selv at mærke, hvad der foregår indeni - og måske blive klogere på sig selv og sin omverden. Ikke mindst at forstå og leve med "begge sider af medaljen", at acceptere tilværelsens grundlæggende vilkår: Lys og mørke er to sider af samme sag.

Jeg vil gerne påvirke folk til at leve ordentlige, kærlige og uselviske liv, med ansvarlighed for hinanden og den klode vi bor på.